Lakering af køkkenlåger
Få opgraderet til de sidste nye farver og glansgrader.
Hos City Group finder du det helt rigtige alternativ til køb af nyt køkken, garderobe, eller bad. Eller nye fronter og låger. Vi matcher alle de nye modefarver som i tiden udbydes fra køkkenfirmaerne, så hvad enten det er midnatsblå fra HTH, satin grey fra Vordingborg, eller en helt anden køkkenfarve, kan vi lakere dit køkken i disse farver. Derudover kan vi tilbyde lakering i mere end 20.000 forskellige farver. Lakeringerne kan tilbydes lige fra højglans, over glans 30, og ned til dødmat glans 5.
Få et uforpligtende tilbud
Udfyld formularen og du modtager et tilbud på dit køkken, bad eller garderobe på e-mail.
Lakering af køkkenlåger for privatkunder og firmaer
Et køkken er udsat for et stort slid, derfor trænger det jævnligt til en kærlig hånd. I stedet for at købe et helt nyt køkken, kan du renovere dele af det. Vi står blandt andet for lakering af køkkenlåger, skuffefronter og bordplader.
Hos City Group Møbellakering sørger vi for maling og lakering af alle typer låger og fronter på skuffer. Det er underordnet, om det drejer sig om gamle eller nye elementer. Køkkenlåger, skuffer, hylder og lysbaldakiner kan lakeres i flotte farver. Så flotte, at mange vil tro, at du har investeret i et helt nyt køkken.
Vi starter med at afvaske fronter og køkkenlåger. Derefter slibes og spartles de. Til slut er de klar til lakering – lige i den farve, glans og struktur, du måtte ønske dig. Det eneste forarbejde, du skal gøre, er at afmontere greb, håndtag og hængsler.
Malingen af dine køkkenlåger og fronter giver en lang holdbarhed og virkelig flot overflade – og så er det lige meget, om du ønsker en silkemat eller højglansoverflade.
Bedste kvalitet af lak til dine låger og skuffer
Det er en meget holdbar grunder og lak, som nedenstående priser er beregnet ud fra – så holdbar, at den tilmed benyttes af møbel- og bygningsindustrien.
Vi udfører arbejde med alle NCS og RAL-farver og informerer dig gerne om farvenummer og farveglans, hvis du selv ønsker at indkøbe maling til rullepåføring.
Ekstra spartling før maling
Dine køkkenlåger og skabsdøre skal være i en rimelig stand. Er der behov for en ekstra spartling, inden de kan males, beregnes der et mindre tillæg. Mod et pristillæg kan vi også spartle huller fra gamle greb ud, hvis du ønsker at montere nye af en anden type efter maling.
Hvorfor ikke bare købe et nyt køkken?
Fordi du sagtens kan renovere dit gamle for ganske fornuftige priser. Det er også det mest miljørigtige at gøre. Hvis der som sådan ikke er noget galt med dit nuværende køkken, er en renovering den helt rette løsning.